Royalt besøg på SIKON-konferencen

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie besøgte vores stand på SIKON-konferencen, der blev afholdt i Odense d. 24. og 25. april 2023. SIKON er en konference arrangeret af Autismeforeningen, som samler virksomheder og ildsjæle, der arbejder for at gøre hverdagen bedre for mennesker, der lever med autisme.

Prinsesse Marie var til stede ved konferencen i sin egenskab af protektor for Autismeforeningen, og det var produktdirektør Jeppe Slot Stauning, der tog imod Hendes Kongelige Højhed på vores stand. Jeppe gav en introduktion til IBG-platformen, hvorefter prinsessen nysgerrigt spurgte ind til de muligheder platformen giver for struktur, forudsigelighed og tryghed til mennesker med autisme.

IBG-platformen bruges dagligt af mennesker med autisme over hele landet. Læs om Gevinster for medarbejdere og borgere på bostedet Skelvej, hvor mennesker med autisme anvender IBG-platformen.

SIKON-konferencen samlede i år 750 fagfolk, autister og deres pårørende, og Prinsesse Marie var til stede for at holde åbningstalen, uddele Autismeprisen og møde de virksomheder, der deltog.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har været protektor for Autismeforeningen siden år 2011. Prinsesse Marie bad selv om lov til at blive protektor for Autismeforeningen. Hun har nemlig selv autisme i sin nære familie og ved, hvor hårdt og svært det er at leve med for alle involverede.

 

”Det er et handicap, der rammerhele familien”, har hun bl.a. udtalt i bt.dk

Læs om Prinsesse Maries protektorat for Autismeforeningen

Andre nyheder

Sker der også noget inspirerende på implementeringsfronten hos jer?

Hvornår bliver ny teknologi taget godt imod på arbejdspladsen? Og hvilke faktorer er medvirkende til, at den virker i hverdagen?

Læs hele historien
Læs

Videokald holder flyttedag

I begyndelsen af maj lægger vi appen Videokald ind i IBG App. Vi skriver selvfølgelig, når vi nærmer os den præcise dato for flytningen.

Læs hele historien
Læs

Kunde indstiller IBG til tysk Medmenneskepris

Når mitMenschprisen uddeles i Berlin foråret 2024, kan danske IBG – Interaktiv Borgerguide være shortlistet til en af de tre priser. Priserne gives til projekter, som understøtter et ligeværdigt liv for borgere med funktionsnedsættelser.

Læs hele historien
Læs