October 30, 2024

Kom godt i gang med Pårørendeadgang

Nu er Pårørendeadgang integreret direkte i IBG-appen. Connect appen, som pårørende hidtil har brugt, bliver udfaset i begyndelsen af 2025

Nedenfor får I information om, hvordan både medarbejdere og pårørende kan få mest muligt ud af Pårørendeadgang, herunder links til guides og en videointroduktion - lige til at sende videre til medarbejdere og pårørende.

Pårørendeadgang giver nærhed på distancen

Pårørendeadgang er skabt som en hjælp-til-dialog-platform, for at styrke kontakten mellem borgere, pårørende og medarbejderne.

Med Pårørendeadgang kan borgeren give sine pårørende tilladelse til at følge med i hverdagen på tilbuddet, i det omfang, der passer borgeren og tilbuddet bedst. Dette hjælper med at skabe en tættere samhørighed og tryghed for både borgere og pårørende, og samtidig frigiver det ressourcer hos medarbejderne.

Når man som pårørende har adgang til information, kan samtalen starte et andet sted end ’Hvad har du lavet i dag?’, og den mindsker behovet for at tale med medarbejderne om, hvad borgeren foretager sig i hverdagen.

Med Pårørendeadgang får pårørende nem adgang til vigtig information om f.eks. aktiviteter, måltider, nyheder, hvem der er på arbejde og billedgallerier fra udflugter og events.

Vi har bedt Line Juliussen, produktchef hos IBG, om at give en rundtur i Pårørendeadgang, hvor hun forklarer fordelene og funktionerne. Se filmen herunder.

Hør og se Line fortælle, hvordan Pårørendeadgang fungerer


Kom godt fra start kit

For nogle er Pårørendeadgang en velkendt funktion fra appen Connect, mens det for andre er en ny måde at være i dialog på.

For at få pårørende godt fra start, kan det være en god idé at introducere Pårørendeadgang ved et pårørendemøde, temadag eller lignende, hvor pårørende er fysisk til stede. Vi ved, at ny teknologi kan virke som en barriere for nogle, men med støtte og vejledning fra jer kan de pårørende få en tryg og succesfuld start.

På den måde ved de, at de kan bruge jer som sparringspartnere, når de har spørgsmål, kommentarer eller forslag til Pårørendeadgang.

Her får I nogle dokumenter, som I kan dele med medarbejdere og pårørende, så alle kommer godt fra start:

Pårørendeadgang guide til medarbejdereEn guide til, hvordan pårørende får adgang og hvordan du deler indhold med dem.

Pårørendeadgang guide til pårørende – En guide til, hvordan pårørende opretter sig i Pårørendeadgang

Link til video med Line, der viser Pårørendeadgang

Forbedringer i Pårørendeadgang i IBG-appen

Enkel navigation og genkendeligt design – pårørende møder et intuitivt layout og funktioner, som er nemme at bruge, fordi de er baseret på det design, som borgere og medarbejdere er vant til at bruge

Forbedret fejlretning og sikkerhed – IBG-appen, udviklet på en moderne platform, sikrer både højere stabilitet og større beskyttelse af brugernes data.

Nye funktioner for pårørende:

1. Anmodning om MitID-godkendelse for både borgere og pårørende kan tilvælges af det enkelte tilbud.

2. Styrket tilgængelighed gennem Apples og Googles indbyggede værktøjer til iOS og Android-enheder.

3. Avancerede indstillinger for tekst-til-tale, kontrastvisning og mørketilstand.

4. Mulighed for at redigere profiloplysninger og en forenklet proces for nulstilling af adgangskode

5. Visning af borgerens tilmeldte aktiviteter og måltider direkte i modulernes listevisning.


Praktisk info

Sikkerhedsopdateringer – adgangskoderne skal nu leve op til nye standarder, og eksisterende brugere kan blive bedt om at opdatere deres kode, hvis deres nuværende kode ikke opfylder minimumskravene.

Krav til version – for at få adgang til Pårørendeadgang skal den seneste version af IBG-appen installeres (minimum version 3.0på iOS og 3.0 på Android).

Hvad synes I?

Pårørendeadgang spiller en vigtig rolle i relationen mellem borgere, tilbud og de pårørende, og den styrker samtidig muligheden for større inddragelse af civilsamfundet.

Vi vil derfor gerne høre, hvordan det går hos jer med brugen af Pårørendeadgang – både i forhold til om informationsmaterialet er nyttigt og hvordan selve Pårørendeadgang-funktionen bliver taget imod. Jeres erfaringer kan hjælpe os med at udvikle videre på denne funktion og sikre, at den giver størst mulig værdi.

Ring til Jannis med feedback på 70 70 79 05 eller skriv til os på info@proreact.dk.

Andre nyheder

Udnytter I IBG fuldt ud?

Når vi er ude til servicetjek, hører vi ofte: 'Kan IBG virkelig også det?' Derfor har vi samlet en introduktion til nogle af de funktioner, som mange allerede har glæde af – og som flere kunne bruge mere.

Læs hele historien
Læs

Optimering af Tjenesteplan på IBG skærmen

Denne uge lancerer vi et forbedret design og optimeret visning af Tjenesteplan på IBG-skærmens forside.

Læs hele historien
Læs

Nu kommer det nye, forbedrede skærmdesign

Vi ruller det nye, forbedrede skærmdesign ud i uge 33

Læs hele historien
Læs