Vi er revideret og har nu en ISAE 3000-erklæring på, at vi lever op til EU’s lovgivningsmæssige standarder for behandling af personoplysninger.
I efteråret 2019 valgte vi BDO som samarbejdspartner til at styrke vores compliance. BDO har en solid portefølje og laver i dag revisionsarbejde for omkring 60% af landets kommuner. På den måde repræsenterer de en stor del af vores kunder. Deres skarpe blik for compliance hos leverandører til det offentlige, gør dem til en oplagt samarbejdspartner i vores optik.
“For os er korrekt databehandling en selvfølgelighed i vores daglige arbejde med IBG. Sikkerhed er en integreret del af både vores services og produkter. Derfor kan vi nu give kunderne en officiel forsikring om, at vi behandler deres data ansvarligt med ISAE 3000-erklæringen”, siger daglig leder i IBG ProReact, Jeppe Slot Stauning.
Direktør Jesper Karlberg uddyber om compliance-samarbejdet: ”Vi har et rigtig godt og effektivt samarbejde med BDO, hvor vi har gavn af den høje faglighed og gode dialog mellem os. Vi er kommet godt igennem processen med et professionelt og ukompliceret forløb frem til udarbejdelsen af ISAE 3000-erklæringen. Undervejs har vi fået styrket vores interne processer og er selv blevet klogere på, hvor vi står og ønsker at bevæge os hen i fremtiden”.
ISAE 3000 er den internationale standard for sikkerhed for ikke-økonomisk information og baserer sig på europæisk lovgivning om databeskyttelse. Loven gælder for enhver form for databehandling af personoplysninger, herunder indsamling, registrering, opbevaring, klassificering, brug, videregivelse, koordinering og sletning af data.
IBG ProReact er revideret i henhold til bestemmelserne i den almindelige databeskyttelsesforordning. Mere specifikt har vi fået foretaget en grundig inspektion af virksomhedens politikker, procedurer, kontroller og dokumentation.
Er du interesseret i at få udleveret vores ISAE 3000-erklæring, er du velkommen til at kontakte daglig leder i IBG ProReact Jeppe Slot Stauning på e-mail info@proreact.dk. Du kan desuden læse mere om vores databehandling i vores privatlivspolitik samt BDO’s revisionsarbejde her.
Nu er Pårørendeadgang integreret direkte i IBG-appen. Connect appen, som pårørende hidtil har brugt, bliver udfaset i begyndelsen af 2025
Når vi er ude til servicetjek, hører vi ofte: 'Kan IBG virkelig også det?' Derfor har vi samlet en introduktion til nogle af de funktioner, som mange allerede har glæde af – og som flere kunne bruge mere.
Denne uge lancerer vi et forbedret design og optimeret visning af Tjenesteplan på IBG-skærmens forside.