Personligt nærvær med videosamtaler
Muligheden for medindflydelse hjælper med at gøre idéer til virkelighed.
Virtuel bostøtte er et vigtigt redskab i en restriktionsbestemt hverdag. Isolation og medfølgende ensomhed er over det seneste år blevet et udbredt tema i sundheds- og omsorgssektoren. På botilbuddet Netværket Smedegade har man valgt at benytte videokaldstjenesten IBG Videokald til at fastholde den nære personlige kontakt på distancen.
På Netværket Smedegade har de derfor måtte tænke anderledes. De har bragt digitale kommunikationsformer i spil for at skabe personlig kontakt i nye virtuelle ”rum” mellem borgere og medarbejdere.
Lockdown har understreget behovet for personlig kontakt
Det første år med covid-19 har vist botilbuddet Netværket Smedegade, at den personlige kontakt mellem borgere og medarbejdere er nødvendig i hverdagen. Behovet er stadig udtalt under en pandemi, hvor nedlukninger af aktiviteter, forsamlingsforbud og isolation har snævret hverdagens kontaktflader ind.
På Netværket Smedegade har de derfor måtte tænke anderledes. De har bragt digitale kommunikationsformer i spil for at skabe personlig kontakt i nye virtuelle ”rum” mellem borgere og medarbejdere.
Marianne, pædagog ved Netværket Smedegade, uddyber: ”Det er blevet tydeligt for os, at der er et behov for, at vi taler sammen og har personlig kontakt i hverdagen. Med Videokald kan vi imødekomme behovet virtuelt, hvor vi kan være sammen og i samme ”rum” ved at ringe op og se hinanden. Telefonen kan godt ligge på bordet, uden at vi skal se på hinanden, men vi mærker et nærvær, når vi er sammen på den måde”.
Hvis en borger bliver syg og skal isoleres, kan vi bruge IBG Videokald i stedet for at stå i plastikdragt i borgerens lejlighed.
Marianne, Pædagog, Netværket Smedegade
Sociale aktiviteter bliver digitale
At kunne skabe trygge rum mellem mennesker digitalt er en fordel i en hverdag, der ruller videre på trods af restriktioner. Netværket Smedegade har derfor også allerede bred erfaring med kontekster, som de bruger IBG Videokald til.
Borgeren Dicte har blandt andet fået hjælp til skoleopgaver og eksaminer via IBG Videokald. I den forbindelse har Dicte haft meget glæde af at kunne få hjælp til både læsning og planlægning via videoopkald til sin kontaktperson. ”Det har været rigtig godt, når hun har siddet hjemme og har haft brug for hjælp”, fortæller Marianne, der er kontaktperson for Dicte.
Marianne tilføjer, at Netværket Smedegade også bruger Videokald, når borgere har brug for vejledning og hjælp, når de færdes på egen hånd. Der kan et videoopkald hjælpe, hvis borgere eksempelvis farer vild, skal tyde skilte ved et busstoppested eller står ved kassen i en butik og ikke kan få pengene til at gå op.
Gør svære samtaler nemmere
”Corona har pludselig givet os en masse alenetid. Vi bruger Videokald til både de lette og svære samtaler. Hvis en borger er trist, er der faktisk nogen, de kan ringe til – det er Videokald rigtig god til”, siger Marianne.
Men borgerne ringer også, når de keder sig og bare gerne vil have en hyggelig samtale. Derfor kan Videokald også anvendes som et pædagogisk redskab til at have kontakt med borgere, som ellers ville blive ensomme i en hverdag med corona-nedlukning.
For Netværket Smedegade har Videokald en klar fordel af at kunne skabe direkte og personlig kontakt mellem borger og medarbejder i et lukket miljø. Borgerne kan ringe direkte til deres kontaktpersoner i stedet for at ringe til en fællestelefon. Medarbejderne må ikke udlevere personlige kontaktoplysninger, men med VideoKald får borgerne fat i den person, de ønsker at tale med, med det samme.
Beboeren Dicte er enig; ”Det er godt for mig, at jeg ved, hvem der svarer i den anden ende, når jeg ringer op. Jeg kan ringe direkte til min kontaktperson i stedet for til en fælles telefon, selvom jeg ikke har hendes private telefonnummer”.
Minimalt støj i et lukket miljø
Under første Corona-lockdown brugte Netværket Smedegade appen Discord til virtuel bostøtte mellem borgere og medarbejdere. Mange af deres borgere spiller online spil og bruger Discord i forvejen. Tjenesten er dog målrettet online spil, hvilket støjede i brugen.
Marianne fortæller, ”vi kunne se, at det var meget bedre at få borgerne over på IBG Videokald, hvor de færdes i et lukket og sikkert miljø uden reklamer og udefrakommende. Der er mere ro på, og det fungerer meget bedre for borgerne”.
Det er en stor fordel for os, at Videokald foregår i et lukket system. Borgerne kan bruge det, uden at medarbejderne skal udlevere private kontaktoplysninger, og borgerne er på samme tid i et beskyttet digitalt rum.
Marianne, Pædagog, Netværket Smedegade
Implementeret under samfundsnedlukning
Netværket Smedegade tog initiativ til skiftet i starten af anden store nedlukning i vinteren 2020. De kom hurtigt i gang med at bruge Videokald, da både borgere og medarbejdere kendte IBG i forvejen. Det gjorde overgangen simpel, og efter blot få uger med test af Videokald havde botilbuddet taget tjenesten i brug til gavn for både borgere og medarbejdere.
Som Dicte beskriver det: ”Jeg kender IBG i forvejen, og der er ikke noget overflødigt i appen. Jeg behøver ikke at sætte mig ind i noget, som jeg ikke skal bruge. Jeg ville også kunne bruge Videokald-appen uden at kende og bruge IBG Basis-appen”.
Nu forventer Netværket Smedegade også at bruge Videokald, når samfundet åbner mere op. ”Det giver også os medarbejdere tryghed, hvis en borger skulle blive syg og komme i isolation”, siger Marianne.
Andre kundehistorier
TegnNytt på IBG hos Signo Vivo
Hos Signo Vivo hjælper IBG med at indfri FN’s Handicapkonventions artikel 21 om lige adgang til information for personer med funktionsnedsættelser.